Syn og hjerneskader

Bedre og hurtigere genoptræning når synet inddrages.

Af Steen Aalberg, FCOVD, optometrist, Synsplejeklinikken i Sønderborg

Synet er af overordentlig stor betydning i forbindelse med genoptræning efter hjerneskader. Synet har et væld af både sanse- og bevægefunktioner, hvis rødder rækker dybt ind i hele hjernen. Langt hovedparten af hjerneskader afspejles derfor i øjenbevægelser og synsfunktion.
At se er ikke bare en naturlig vuggegave, men er i høj grad en tillært færdighed. Spædbarnet udvikler sit syn og sine bevægelser på basis af medfødte reflekser. Øjenmotorikken er en del af denne udvikling, - endda den mest sofistikerede og krævende overhovedet! Når vi taler hjerneskader er nogle af de mest kendte synsproblemer tab af synsfelt og nedsat synsskarphed. Disse funktioner er tilknyttet dedikerede områder i hjernens synsdel og tabt synsfelt er kun trænbart i begrænset omfang, men der er ofte gode muligheder for at kompensere ved at bruge synet anderledes. En række andre synsproblemer kan bedres ganske dramatisk gennem visuel træning.

De skjulte problemer
Synsproblemer forsinker genoptræningen. Synet er det overordnede styringsorgan for alle vores bevægelser. Når en skade forårsager afbrud og forstyrrelser i synets informationsstrøm, har man et synsproblem. Mange af de visuelle symptomer er ofte overset i den tidlige behandlingsfase. Symptomer for apopleksiramte kan være læsevanskeligheder, hovedpine, koncentrationsbesvær, dobbeltsyn, besvær med at forstå synsindtryk, balanceproblemer, svimmelhed, hukommelsesbesvær og besvær med at koordinere bevægelser.

Gode synsfærdigheder indebærer evne til:

• At kunne rette øjnene hurtigt og præcist mod det man vil se.
• Præcist at kunne følge ting i bevægelse.
• At kunne stille skarpt.
• At kunne danne billeder i hovedet af det man læser.
• At kunne forstå og planlægge på grundlag af det sete.
• At kunne bevare koncentrationen.

Disse færdigheder danner også grundlag for velfungerende og velkoordinerede bevægelser. Når træning af almene motoriske færdigheder med for eksempel arme og hænder påbegyndes, bør man vide at disses fremtidige styring er en del af synsfunktionen. Derfor er det så vigtigt at sikre sig gode synsfærdigheder. Dårlig øjenmotorik medfører ringere nøjagtighed i håndens bevægelser. Man kan sammenligne situationen med bilkørsel, hvor det jo er chaufførens evner der afgør rattets bevægelser, og bilen der reagerer på disse med den præcision den nu er fremstillet til.
Genoptræning af de nævnte visuelle evner i relation til hjerneskader er relativ ny viden, og burde tilbydes i en massiv multidiciplinær indsats i den tidlige genoptræningsfase.

Visuel terapi er en effektiv men krævende behandlingsform. Først gennemgår man en udvidet undersøgelse, hvor optometristen kortlægger de visuelle evner og færdigheder. Undervejs findes de svage sider, der efterfølgende bruges til at tilrettelægge et individuelt træningsprogram. Samtidig anbefales de nødvendige hjælpemidler i form af linser eller anden optik, der måtte forbedre den umiddelbare funktion. Træningen inddrager både følesans og bevægelse, og er som regel en blanding af kliniktræning og hjemmeøvelser. Det er helt nødvendigt at kunne føle og mærke hvad man gør, samtidig med at man gør det. Ellers lærer man blot nogle bevægelser som ikke umiddelbart kan overføres og anvendes på nye situationer. Derfor kræver træning af synet samtidig en erfaren observatør, som kan vejlede og om nødvendigt ændre på opgavernes sværhedsgrad under træningen mens den foregår. Det er også en af forklaringerne på at det er umuligt kun at anvende standardprogrammer, computer eller træningsmaskiner. Det handler om læring og sansning.

Træningen er således baseret på:

• At synsfærdigheder er tillærte
• At øjenbevægelserne er motoriske programmer udviklede
• At nervesystemet udviser plasticitet (ellers kunne vi jo heller ikke lære hele livet)

Disse grundsætninger er neurologisk veldokumenterede. Der er i øjeblikket kun få optometrister med uddannelsesmæssig baggrund til at håndtere hjerneskadeproblematikken, og du må spørge din lokale optometrist om en henvisning, eller kontakte forfatteren på telefon 21201702