Træning og rehabilitering
Synstræning er for alle aldre. Synstræning er ikke egentlig "muskeltræning" eller "konditions-træning", men handler om indlæring af nogle nødvendige færdigheder.
Hvis øjnene skal styres præcist, må kroppen være i balance og velkoordineret. Samtidig skal balance impulser fra fødderne, det indre øre og synet afstemmes hurtigt og effektivt med hinanden. Når dette ikke sker kan man tabe koncentrationen eller man kan opleve køresyge.
Fokusering og kontrol over synets forskellige komponenter giver mulighed for at udnytte sin krop og sin forstand bedst muligt. Problemer med dobbeltsyn, træthed og nedsat koncentrationsevne forsvinder, når man lærer at bruge synet rigtigt. Synet styrer nemlig alle vores handlinger!
Det syn vi har er udviklet tidligt i barndommen, med baggrund i vores motorik og bevægelseserfaringer. Senere bruger vi det bare uden at tænke dybere over om vi har større muligheder - det har vi næsten allesammen, men vi bruger dem bare ikke!!!
Neurooptometrisk rehabilitering
er individualiserede træningsforløb for patienter med visuelle problemer opstået af erhvervede hjerneskader eller andre neurologiske lidelser.
Rehabiliteringen omfatter visuelle, perceptuelle og motoriske færdigheder. Det omfatter (men er ikke begrænset til) opstået skelen, dobbeltsyn, samsynsforstyrrelser, synsrumlige forstyrrelser, synsperceptuelle og kognitive problemer, synsfeltsdefekter og tab af synsskarphed.
Patienter i alle aldersgrupper der har fået en neurologisk skade kan have behov for neurooptometrisk rehabilitering.
Synsproblemer forårsaget af hjerneskade eller andre neurologiske påvirkninger, kan påvirke patientens funktionsniveau, så han eller hun fejlagtigt diagnosticeres med andre funktionsforstyrrelser som for eksempel ADHD, eller læsehæmmet. Mange får også posturale og balanceproblemer, som skyldes skader på synsfunktionen.
Et neurooptometrisk rehabiliteringsprogram er designet til at forbedre de specifikke visuelle funktioner som har lidt under skaden. Der kan benyttes specielle linse/brilletyper og prismer , filterglas og forskellige miljømæssige kontrolforanstaltninger i sammenhæng med selve træningen.